Naturen lettet for 110 kg skrald

11 mennesker samlede 11 sække med skrald på godt en time, da Ren By initiativet havde deres sidste aktion i torsdag den 15. oktober. En sæk vejer i gennemsnit 10 kg så naturen blev lettet for 110 kg umotiveret skrald.

– Efterhånden har vi spottet hvor der er noget skrald at komme efter, men der kan komme overraskelser, fortæller Knud Anker Iversen, der for Miljø- og EnergiCentret koordinerer indsatsen. F.eks. var der næsten ikke noget at komme efter øst for Høje Taastrup station, mens der i en lund øst for Essexpark var rigtig meget skidt – det meste noget, der havde ligget der langt.

Udover aktion omkring Høje Taastrup station og ved Kuldyssen var indsamlerne i Fløng også flittige. Her fandt to indsamlere på  1 ½ time 3 sække.

Det er kommunens driftby, der efterfølgende sørger for at det indsamlede affald behandles rigtigt.

Ren By initiativet, der udelukkende baserer sig på frivillige naturvenner, holder nu ferie, men starter igen til foråret 2021.

Foto: Så er den lille lund ved Essexpark tømt for skrald. På billedet ses Suzanne Dalsgaard, Tina Sørensen og Knud Anker Iversen.