AT FORTÆLLE DET OPMUNTRENDE OG POSITIVE

Har du hørt noget så skørt ?  En biograffilm uden vold, drama, biljagter, mord, ingen invasioner fra fremmede planeter eller ulykkelig kærlighed. Ikke en dokumentarfilm der fortæller om klodens begrædelige tilstand eller menneskenes dårskab ?

Ikke desto mindre er det lige præcis det, der vises i flere biografer for tiden. Den franske film ”I Morgen” er noget så sjældent som en rejse rundt på kloden hvor en række mennesker fortæller positive og opmuntrende historier om, hvordan de er i gang med at gøre noget konstruktivt der, hvor de bor og lever. Filminstruktører er parret Melanie Laurant og Cyril Dion der har sat sig for at gå mod strømmen og så søge at indkredse de rigtig mange gode og opmuntrende ting, der sker i lommer rundt på kloden – og som vi kan blive inspireret af. De besøger f.eks. Detroit i USA som vi ellers kun kender som den trøstesløse og meget forhenværende bilby. Her møder de rigtig mange mennesker, der er i gang med at forvandle byens tomme byggegrunde til bylandbrug, der således brødføder en stadig stigende del af byens befolkning og bygger fællesskaber op. Eller San Francisco hvor de etablerer en masse gode arbejdspladser ved at genanvende byens affald hvor over 80% i dag komposteres eller på anden måde igen indgår i cirkulation.

Filmen er spækket med opmuntrende og livsglade fortællinger fra i- og u-lande  – alt sammen baseret på at parret har rejst kloden rundt igennem tre år for at møde menneskene og høre de gode historier.

De to instruktører er meget bevidste om den kritiske og dramatiske situation som kloden står i med klimakrise, flygtningekrise, finanskrise, ulighedskrise, fødevarekrise, m.v., men har taget det udgangspunkt at skal vi ud af denne fastlåste situation, så er vi nød til at rette fokus et andet sted hen. Vi skal se på de mange små opmuntrende og håbefulde initiativer, der i praksis arbejder i en anden retning.

De to franskmænd er en del af en stigende bevægelse, der lever ”under radaren” som vælger at handle, gøre noget i det nære, og så ikke tager del i den ofte meget kritiske og destruktive offentlige debat og informationsstrøm.

Med ytringsfriheden som løftestang har den vestlige verdens presse og netmedier ment at man skulle fortælle om alle de mange forfærdelige historier man kan komme på sporet af. Historier som styrker frygten og utrygheden og som lammer lysten og modet til selv at gøre noget. Får man tilpas mange historier om overfald, selvmordsbombere, smeltende ismasser, katastrofer, massemord, konflikter spindes man ind i et net af afmagt og i en vrede, man måske kommer til at rette de forkerte steder hen.

Der popper nye medier op, der forsøger at gå imod denne strømning. F.eks. Positive News, Optimist News og herhjemme positive nyheder. Herudover skal vi ikke glemme de konstruktive nyheder som bl.a. britiske BBC har taget til sig og som man i stigende grad møder i mediebilledet. Konstruktive nyheder fortæller ikke kun om ”ruderne i drivhuset der blev smadret, men også om de der bagefter sørgede for at få nye sat i” som Cavlingprisvinder og konstruktiv journalist Asbjørn With udtrykker det.

Jeg tror på at vi i samfundet er ved at have nået et mætningspunkt for destruktiv formidling. Vi kan simpelthen ikke rumme de mange deprimerende historier. Vi bliver vrede og afmægtige.

Mennesket er grundlæggende et positivt og konstruktivt væsen, der langt inde i sjælen ønsker at være en del af en opbyggelig  historie.

Den nye franske biograffilm er således det seneste opmuntrende eksempel på at krise og drama ikke er nok til at fylde vores liv. Vi er meget andet og meget mere end det.

Knud Anker Iversen er leder af Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup, hvor de udgiverpositivenyheder.dk