At gøre fængslet til en attraktiv arbejdsplads

Jeg skriger næste gang en politiker insisterer på højere straffe. Ikke fordi jeg ikke mener det skal have konsekvens når bandemedlemmer opfører sig råt og hensynsløst, men af hensyn til de, der har fængslet som arbejdsplads. 28,9% er sygefraværet hos fængselspersonale mod 8% for øvrige statsansatte. Jobbet som fængselsbetjent er så uattraktivt at meget få melder sig til uddannelse som betjente og at 28% af dem falder fra i elevtiden. Der mangler akut over 700 medarbejdere. Det fremgår af en dokumentation som DR1 har kørt fornyelig.

En fængsling har to formål: at sikre straf og konsekvens for kriminelle handlinger og at hjælpe til en kriminalitetsfri tilværelse. Det sidste ben mangler fuldstændig og det er i al sin enkelthed årsagen til at så mange springer fra. De ønsker ikke udelukkende at være nøglesvingende og kontrollerede ”robotter”. Som en elev sagde i udsendelsen ”jeg meldte mig til uddannelsen fordi jeg gerne vil gøre en forskel i andre menneskers liv, men det kunne jeg godt glemme alt om”.

Når politikerne skal se på hvordan fængselsvæsnet skal reformeres behøves de ikke kigge så langt, for det har ikke altid været sådan at jobbet som fængselsbetjent var så uattraktivt. Det var faktisk frem til 2001 attraktivt at være fængselsbetjent, og det danske fængselssystem var så gode til at få resocialiseret kriminelle, at der kom delegationer fra den øvrige verden for at lære om hvordan vi bar os ad med at få så mange ud af en kriminel løbebane.

Sådan er det ikke mere. Ingen delegationer besøger os for at blive inspireret. I begyndelsen af dette århundrede ændrede politikerne signaler til at fokusere på retsbevidsthed, og der blev – ikke mindst i pressen – fremhævet eksempler på kriminelle, der slap for hurtigt ud af fængslet. Der kom et stærkt fokus på som politiker at være ”tough on crime” og man blev nærmest gjort til grin hvis man talte om resocialisering og kriminalitetsforebyggelse. Tilsyneladende havde politikerne befolkningen med sig i deres indsats for at styrke retsbevidstheden –i hvert fald når der blev talt om enkeltsager generelt, men det viser dog også at når det bliver helt konkret og man kender den der får dommen, så ser man anderledes på det.

Der var – med god grund – et øget fokus på offeret, der skulle opleve at overfaldet fik skrappe konsekvenser, men den kriminelle kommer jo ud en dag og der er vel større risiko for at der sker offeret noget, hvis den kriminelle kun har mødt andre kriminelle og ikke fået redskaber til at kunne manøvrere anderledes ude i samfundet. Tilbagefaldsprocenten for kriminalitet er stigende. I den sidste opgørelse jeg så er den steget fra 60 til 66%. Vel ikke betryggende for nogen parter – hverken ofre eller fængselsbetjente.

I dag er det ikke Danmark delegationer besøger, men Holland.  I Holland har man siden 2014 – modsat Danmark – nedlagt 23 fængsler og om omdannet dem til boliger, hoteller, asylcentre o.l. Det hænger sammen med at man har et andet syn på kriminelle end det vi kender fra Danmark.  Der er en markant lavere tilbagefaldsprocent og ingen problemer med at skaffe personale.  Udgangspunktet er det enkelte menneske. Hvad gør vi her for at undgå at det sker igen? Hvordan kan vi træne ham op i igen at kunne omgås almindelige mennesker og passe et job eller en uddannelse? Hvordan håndterer vi det enkelte menneske som har psykiske lidelser eller et misbrug ?

Det danske straffesystem ændres ikke fra den ene dag til den anden. Vort syn på kriminelle som andet og mere end voldsparate og farlige banditter ændrer sig heller ikke fra dag til dag.

Men ændringer skal der til, og det vll være et passende sted at starte med at se på hvordan gør vi fængslet til en attraktiv arbejdsplads igen.

Bragt i Sjællandske Medier 27.10.2021