Borgerting – vigtigere end nogensinde

Det er almindeligt anerkendt at den meget ringe opbakning der er til at lade sig organisere i politiske partier er et problem for demokratiet. Under 2% af den danske befolkning er medlem af et politisk parti. I 1960 var det mere end 10%.

Den meget ringe partipolitiske opbakning gør, at der hurtigt kan opstå mistillid til de politisk valgte, der nemt vil kunne opleves som en kaste for sig selv. Mennesker der har lille forståelse for hvad der sker i den danske hverdag.

I den forbindelse er det et problem at Folketinget ikke afspejler befolkningssammensætningen. Alt for mange akademikere og alt for få jævne danskere.

Det holder ikke i længden

Der er heldigvis en stigende forståelse for det holder ikke i længden. Der skal være tættere samklang mellem de der styrer og de der skal styres.  Et nyt initiativ ”Politisk Akademi”, der består af politisk engagerede mennesker på tværs af det politiske spektrum, søger at gøre noget ved det. De vil uddanne mennesker uden partitilhold til at de så – efter eget valg – efterfølgende tør søge optagelse i et politisk parti. Held og lykke med det. Alt tæller.

Det er – som initiativtagerne også selv er bevidste om – kun ét bidrag i den store opgave det er at styrke demokratiet.

Det vil styrke demokratiet

Et permanent borgerting vil nok have større og mere langtrækkende effekter i forhold til at styrke demokratiet. Ved et borgerting vælges tilfældige borgere ud til at blive inviteret. I udvælgelsen tages hensyn til at højtuddannede som lavt uddannede som storby-borgere og provins-borgere og med ligelig kønsfordeling vil være repræsenteret. De præsenteres for en problematik som f.eks. et bedre sundhedsvæsen, og får i den forbindelse input fra fagspecialistister der sikrer at de på et fagligt forsvarligt grundlag kan tage stilling. Efter grundig debat kommer de med deres anbefalinger.

Ud over den brede repræsentation har et borgerting den særlige kvalitet at medlemmerne her ikke skal genvælges og kan have de langtrækkende briller på. Et blik der rækker ud over en fireårig valgperiode.

Opløftes til samfundsansvarlige borgere

Min påstand er at når mennesker mødes i et lukket rum med en vigtig opgave, der rækker ud over dem selv, så opløftes de til samfundsansvarlige borgere. Alle vil gøre sig umage for – uanset baggrund – at søge løsninger til fælles bedste. De vil kunne gøre det med en overbevisningskraft, som vil gøre indtryk på såvel politikere som befolkning.

Der er høstet erfaringer med borgerting i flere lande. Det var f.eks. borgertinget i det katolske Irland der – efter en grundig drøftelse – nåede frem til at anbefale retten til fri abort. På basis af indstillingen blev spørgsmålet sendt til folkeafstemning og minsandten om ikke flertallet af borgerne stemte for den frie abort. En debat der har martret der irske parlament i generationer. Det handlede om at borgerne havde større tillid til de almindelige borgere i borgertinget frem for de politisk valgte parlamentsmedlemmer.

Erfaringer med klimaborgerting

Vi har også i Danmark erfaringer med Borgerting. Et klimaborgerting bestående af 99 bredt og tilfældigt udvalgte, der tidligere på året kom med ikke færre den 73 anbefalinger til politikerne. Deres forslag blev taget pænt imod, men det var i sidste ende op til ministeren hvorvidt han ville sende deres forslag til afstemning i Folketingssalen. Der var altså ikke noget krav om at politikerne skal forholde sig til forslagene. Det bør der nok være hvis et borgerting for alvor skal kunne ændre den demokratiske kultur.

Der vil være en række usikkerheder ang. et borgerting, da vi her betræder ny jord. Det vigtigste er imidlertid at vores politikere tør tage dette skridt, hvor de får borgernes ”ånde i nakken”, men hvor de også vil vise storsind og vilje til at gøre afstanden kortere til de vælgere, som har en stigende tendens til at ytre lede ved deres gøren og laden.

Bragt i Sjællandske Medier 9.8.2022