Lad dine dåseringe blive til benproteser

Donér dine dåseringe til et godt formål.

Miljø- og EnergiCentret tager fortsat imod dåseringe til vores donationssamarbejde med Inner Wheel i Hadsten. Inner Wheel sørger for, at de indkomne penge fra salget af aluminium formidles videre til kirurger i Thailand, der sikrer at mennesker, der har mistet benet, kan få en aluminiumsprotese og igen blive arbejdsføre. Læs mere her.

Det er måske ikke lige præcis den aluminium, der kommer fra din dåsering, der ender i en protese i Asien, men på den måde slipper vi for at fragte metaller halvvejs rundt om jorden – godt for naturen, godt for mennesker.