Halvér transportens CO2 udledning 

Vi er enige med regering og klimaminister i at der skal handles hurtigt hvis regeringen skal nå klimamålet med 50-54% reduktion af CO2 i 2025.  Så meget desto mærkeligere, at man med motorvejs- og lufthavnsudvidelser går den modsatte vej. Skulle vi ikke bruge de hurtige og enkle løsninger?

Vi vil gøre opmærksom på lavthængende frugter på et område, der ikke har fået megen opmærksomhed – nemlig trafikken, som sammen med landbruget ”skylder” mest på CO2-kontoen. Det er ikke nok at forlade sig på, at de mange nye elbiler kan klare den nødvendige CO2-reduktion som transport-området mangler.

Hurtige CO2-gevinster

Der kan høstes hurtige CO2-gevinster ved en målrettet indsats i forhold til transportområdet:

En øjeblikkelig gevinst er at sænke hastigheden på motorvejene. Ikke overalt, men de steder hvor der er en sidegevinst, som kommer støjplagede naboer til gavn. CO2-udslippet falder med ca 15 % når man går fra 110 km/t til 80 km ligesom en så bastant hastighedssænkning vil have markante støjreduktioner til glæde for naboerne.

Der er generelt markante gevinster ved at køre energi-økonomisk. Udledningen kan nedsættes 20-30 %, det står såmænd på Vejdirektoratets hjemmeside (https://www.vejdirektoratet.dk/tema/spar-penge-paa-vejen). Her kan vi anbefale at regeringen gør noget for at oplyse herom eller ligefrem gør det trendy at køre energiøkonomisk. Kampagner måske? Konkurrence i energikørsel med store præmier?

Sæt motorvejsbyggeri på hold

En lavthængende frugt er at sætte motorvejsudbygningen på hold. Det har flere fordele. Der bliver frigjort folk i den hårdt pressede bygge- og anlægsbranche, der kan tage sig af andre og mere CO2-begrænsende opgaver som udbygning af jernbanenettet eller boligrenoveringer.

En indsats, der vil kræve lidt længere implementering, er roadpricing, som der efterhånden er bred forståelse for. De der benytter det kollektivt finansierede vejnet mest på de mest pressede tider og mest trafikpressede steder skal have lov at betale for brugen af vejnettet.

De der ikke har alternative muligheder i form af bus eller tog skal slippe næsten gratis ved brug af vejnettet.

Roadpricing ja – men da nu

Vi er glade for at vores transportminister bakker op om roadpricing, men vi er ikke enige i, at det skal vente mange år med implementering. Processen bør sættes i gang nu herunder afklaring af hvordan indtægterne skal fordeles når systemet er indført. Vi mener at overskuddet skal blive inden for transportområdet for bl.a. at sikre at busbetjeningen kommer tilbage til de mere tyndtbefolkede områder i Danmark.  Der er nu gang i et forsøg hvor 2.300 bilister afprøver hvordan kørselsmønstrene påvirkes af betaling for brug af vejnettet. Vi er overbeviste om at der vil være meget konkret læring at hente her,  som vil komme den kommende roadpricing til gavn.

Det ærgrer, at man ikke – som ellers planlagt – også høster erfaring med hvordan et startgebyr vil virke. Dette kunne indbyde bilejeren til  at overveje en ekstra gang, om turen til fittnes på 2 km eller på arbejde kunne klares på cykel (https://www.information.dk/debat/2022/01/burde-koste-50-kroner-hver-dag-starter-bil).

Vil vi kunne vælge at lade bilen stå på de korte afstande? 70 % af alle ture er under 10 km, langt de fleste i bil.   Men skal det virke, skal der incitament til. Vi er magelige og når bilen står der, skal der noget ekstra til for at hoppe på cyklen.

Cyklen kan noget

Interessant i den sammenhæng vil være at regne på  hvad det ville betyde, hvis 85 % af alle bilture under 5 km, 60-70 % mellem 5 og 10 km og 40 % mellem 10 og 15 km blev til cykelture. Med en samfundsmæssig gevinst på over 8 kr. pr km, med betydeligt mindre trængsel, som også har en værdi, og selvfølgelig med kraftig reduktion af  CO2, støj, slitage og mikroplast fra bildæk. Samme undersøgelse bør afklare hvilke incitamenter og infrastrukturtiltag der skal til for at opnå det. Den billigste måde at spare energi på er at lade være med at bruge den. Regeringen har fået 12 forslag (https://pro.ing.dk/mobilitytech/holdning/cyklens-aar-0-tolv-tiltag-til-transportminister-thomas-danielsen), som vi anbefaler, at transportministeren studerer nærmere.

I det hele taget er der lavthængende frugter at hente ved meget bastant at kæmpe for at cyklen/elcyklen kommer tilbage som danskernes transportmiddel i hverdagen. Der er flere håndtag som transportministeren kan tage fat på:  Befordringsfradrag for cykling under 24 km (https://www.altinget.dk/transport/artikel/aabent-brev-til-engelbrecht-drop-stoette-til-hybrider-og-brug-pengene-paa-cyklisme) kunne være et stort incitament.

Mange bolde at spille med

Krav til togtransportører om bedre cykelmedtagning og til Banedanmark om øget stationsparkering kunne muliggøre længere kombinationsrejser med cykel noget af vejen og være et glimrende alternativ til bil. Forbedret fremkommelighed på cykelstier, især Supercykelstier, med standardiserede, billige tunnel- og broløsninger kunne gøre cykling konkurrencedygtig med biler på tid. En koordineret og målrettet indsats for cykelfremme vil koste, men slet ikke hvad motorvejsudbygning vil løbe op i.

Et konkret eksempel kunne være at afsøge et alternativ til 20 km Egholmmotorvej ved Aalborg? Kunne vi lave et forsøg (https://pro.ing.dk/mobilitytech/holdning/cyklens-aar-0-tolv-tiltag-til-transportminister-thomas-danielsen) og finde ud af, om aalborgenserne kunne formås at cykle lokalt over havnen i stedet for at køre i bil i tunnelen?

Og så er der luftfarten

Endnu en lavthængende frugt er at undlade at udbygge Kastrup fra 30 til 55 mio. årligt. Hvad er den tungtvejende grund til, at vi alle sammen skal flyve 10 gange om året ? Der kommer ikke tilstrækkeligt PtX i mange, mange år, det koster uhyggeligt meget energi at producere og i mellemtiden øger og øger vi luftens CO2 indhold. I store dele af Europa og sågar i mange  udviklingslande har man højhastighedstog, det er hurtigere på distancer under 4-500 km og kan i tillæg erstatte en  del af biltrafikken mellem byerne undervejs (https://www.tog24.no/ny-studie-europa-skal-vinne-klimakampen-med-hoyhastighetstog/). Der bruges 80 gange mere vindmøllestrøm på at flyve med PtX end at tage el-tog samme strækning, og al den strøm kunne fortrænge fossile brændsler. Skulle hele vores nuværende energiforbrug komme fra havvindmøller og PtX, ville de fylde 2 gange Kattegat, inklusive svenskernes andel, bare for at sætte i perspektiv.

Samlet kan energiøkonomisk bilkørsel, mindre bilkørsel i det hele taget, mindre CO2 udledende infrastruktur, og meget mere cykling og kollektiv transport teknisk set på en enkel og billig måde nedbringe vores CO2 udledninger drastisk, sandsynligvis halveres, på kort tid og uden at vi skal opfinde eller bygge en masse nyt. Det kræver bare politisk vilje og prioritering. Det nytter ikke at råbe ’elbilerne kommer’ ud over det hele. Hver el-bil ankommer med 20-25 ton CO2 udledning, og kun i de gunstigste scenarier kommer de ned på 46-47 % af en fossilbil i levetiden (volvo-carbon-footprint-report.pdf (volvocars.com)). Klimaet er ligeglad med, om udledningen sker i DK eller Kina, og først når det sidste kinesiske kulkraftværk er slukket i 2070, bliver de – måske – klimaneutrale. For lidt og alt, alt for sent. Forbruget er problemet.

Vi har forsøgt at indkredse, hvilke mulige håndtag en regering, der vil indfri klimamålene, kan bruge når det gælder transporten. Det kan garanteret gøres bedre, men vigtigst for os er at der følger handling bag de mange fine ord. Transport er et oplagt sted hvor det kan ske.  Tiden er til at vende tingene på hovedet og ikke bare følge de betrådte spor.

V/ John Gade og Knud Anker Iversen, Begge medlem af Rådet for Bæredygtig Trafik