Høje-Taastrup er i bunden hvad angår cirkulær økonomi

En undersøgelse som Danmarks Naturfredningsforening (DN) står bag afslører at Høje-Taastrup kommune (HTK) ligger i den nederste ende, når det drejer sig om at forebygge affaldsdannelse.

DN har – med hjælp fra Gate 21 og Aalborg Universitet – gennemgået samtlige kommunernes affaldsplaner og DK2020-klimaplaner. For Høje Taastrups vedkommende indeholder planerne et ”ønske om at begrænse madspild”. Derudover fremgår flg. bemærkning i undersøgelsen: ”Kommunen har en ambition om at bruge ting længere og give dem videre, når man er færdige med dem, men ingen konkrete initiativer.”

Det står i kontrast til nabokommunen, Albertslund, der er kategoriseret i den bedste liga. Her er der materialelager og værksted målrettet institutioner og skoler, funktionsdygtig elektronik til direkte genbrug, reparationsværksteder, genbrug af materialer ifm. nybyggeri og renovering.

Derudover har de en strategi for cirkulære for indkøb, mindre madspild, de er med i tværkommunalt projekt ”Partnerskab for Cirkulære Kommuner”, cirkulært byggeri og renovering og har virkemidler Kvantitative mål.

Endelig har kommunen planer om at ville være affaldsfri i 2045.

 

Ikke helt retfærdigt

Er det retfærdigt at HTK har fået en bundplacering? Ikke helt  Kommunens indkøbsafdeling har blandt andet et stærkt fokus på affaldsforebyggelse ifm. kommunale indkøb og er medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. Her pågår der eksempelvis et projekt med genbrugt arbejdstøj for kommunens medarbejdere blandt andet i sundhedscentrene og kantinepersonale. : https://ansvarligeindkob.dk/i-hoeje-taastrup-er-der-rift-om-genbrugt-arbejdstoej/).

Når det er sagt så står der ganske meget tilbage at ønske, når det gælder HTK og cirkulær økonomi. Her skal nævnes temaer som aktiv indsats for direkte genbrug fra genbrugspladsen på Lervangen. Et besøg her vil afsløre at det direkte genbrug ikke prioriteres. Der er ikke taget skridt til, at man som bruger af stedet kan sortere ting fra, der kan bruges igen – enten direkte eller brugbar efter en begrænset reparation.

Huset for direkte genbrug fremstår ikke attraktivt og indlevede ting sendes til Ballerup kommune.

 

Et andet eksempel på svag indsats for genbrug vedrører erhvervslivet, hvor der ikke har været initiativer – som set i andre kommuner – til at etablere et grønt erhvervsforum hvor kommunen spiller ind og signalerer at ressource-genbruget har høj prioritet.

Der er i Høje-Taastrup ikke meldt nogen ambition om et tidspunkt for, hvornår kommunen skal være affaldsfri eller sat andre kvantitative mål for affaldsreduktion eller genbrug.

 

Mange gode opgaver venter

Kommunen har ikke en strategi for, hvordan man reducerer brug af plast, kommunen har ikke planer for, hvordan man kan flytte mere fra storskrald til direkte genbrug, der er ingen planer om informationsindsats vedr. affaldsforebyggelse rettet mod borgerne, ingen aktiv indsats for at fremme reparation, ingen strategi for at sikre genbrug af byggepladsmaterialer, ikke et initiativ for at indarbejde genbrug af byggematerialer som kriterium i udbudsmaterialer, når kommunen selv er bygherre. Alt sammen emner der indgår i eksempelvis Rødovre kommunens affaldsplan.

Der er ikke lovgivningsmæssigt krav om affaldsforebyggelse – modsat affaldssortering – men da ressourceforbrug har en stærk betydning for CO2-udslippet, må der være en forventning om, at HTK er længere fremme i skoene.