Høje-Taastrup tager teten angående cirkulær byggebranche

Der er de sidste fire år sket overraskende store fremskridt for hvad angår cirkulær tankegang i byggebranchen. Den cirkulære tankegang er rykket markant højere op på dagsordenen:


Byggebranchen melder selv ind til regering og folketing med ønske om markant skrappe krav til genbrug, genanvendelse og lavt energiforbrug. Flere og flere aktører i byggebranchen er i gang med at flytte sig og har større og større fokus på cirkulær økonomi– og til tider også ønsker om skrappere krav til genbrug, genanvendelse og lavt energiforbrug.

Der er kommet markant mere fokus på CO2-udslippet og forbrug af ressourcer som jomfruelige råstoffer. Et fokus der tydeligt anskueliggør, hvor meget CO2 og ressourcer der kan fastholdes, når man undlader at rive ned eller nybygge for i stedet at renovere.


Arkitekter fører sig i langt større omfang frem med projekter, der baserer sig på at renovere og istandsætte eksisterende bygninger frem for at bygge nyt.


Der er ændret i lovgivningen så det gøres nemmere at genanvende neddelt beton.

Certificeringen for nybyggeri (DGNB) er blevet strammet op til også at belønne genbrug og genanvendelse.


Der er flere forhold der er medvirkende til denne markante nye tendens, men helt sikkert at det at det lokale CityLoops projekt har spillet en ikke uvæsentlig rolle.


Høje-Taastrup kommune har i 4 år været en del af et EU-projekt (Horizon 2020) der har til formål at afklare hvor meget der kan være af muligheder for mindre brug af jomfruelige ressourcer og i stedet genbruge og genanvende. Det er de to medarbejdere Laura Heron Jessen og Erika Yates, der har været tovholdere på det.


De har med projektet høstet flere lokale erfaringer som andre -herunder lovgivere – har kunnet høste af:


Da dele af Taastrupgaard skulle nedrives lykkedes det -gennem CityLoops-projektet – at sikre at dele af betonen kunne genbruges som fundament i det nye rådhus. Det blev til 27 fyldte lastbiler (1100 tons). De sikrede – ved grundige målinger – at betonen 100% lever op til kvalitetskrav.

 

I samme forbindelse blev 9000 tons overskudsjord fra rådhusbyggeriet genanvendt i forbindelse med nybyggeriet i Taastrupgaard. Udover sparet CO2, ressourcer og transport sparede nytænkningen også penge i begge projekter.

 

I forbindelse med at det gamle rådhus var planlagt nedrevet, sikrede de, at der blev stillet krav til, at så mange materialer som muligt ville blive genbrugt eller genanvendt.

Senere kom der tvivl hvorvidt Rådhuset overhovedet skulle nedrives. Overvejelsen om at omdanne det gamle rådhus i stedet for at rive ned og bygge nyt understøttes af de to, fordi de har beregnet, hvor meget CO2 der blev sparet hvis man lod bygningen stå, og i stedet renoverede den. Ved at undlade nedrivning af det gamle rådhus spares overslagsmæssigt mindst 2.000 tons CO2 og 20.000 tons råstoffer. Et tal der forskrækkende og overraskende i branchen.


Lauras og Erikas dedikerede arbejde med at holde på ressourcerne og begrænse CO2-udslippet har ikke kun kastet opmærksomhed af sig uden for Høje-Taastrup – men sandelig også i arbejdsgangen i selve kommunen. Ikke mindst det forhold er de – helt forståeligt – ganske stolte af.