Høstmarked hos Høje Taastrup Kirke og ”Grøn dag” hos KariseFonden

Søndag d. 4. september var der høstmarked hos Høje Taastrup kirke og onsdag d. 14. september var der grøn dag hos KariseFonden(karisefonden er et helhedspædagogisk bo-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud til unge og voksne mennesker med særlige læringsforudsætninger som f.eks. udviklingshæmning, autisme og ADHD) og begge steder var Miljø- og EnergiCentret tilstede med en lille bæredygtighedsbod.

I boden kunne man til dels bygge bæredygtige i idéer i lego(læs ”Bæredygtige Legoevents – Build The Change”). Derudover kunne man sejle med vores solcellebår i et lille badebassin hvor der kan være 172,5 liter vand. Det er så meget vand man spare i gennemsnittet ved at købe  for 20 kr. genbrugstøj i stedet for nyt. Derudover kunne man køre med vores solcellebiler. Tak til KariseFonden og Høje Taastrup kirke for et par inspirerende og hyggelige dage med fokus på bæredygtighed.