Humus er gud

Flere ting ses i dag adskilt, som med fordel kan ses i sammenhæng.

• Regeringen har en bunden opgave med at få fanget store mængder af CO2. De har afsat adskillige mia. så Ørsted og andre kan opsamle og lagre CO2 i undergrunden.
• Vi har fjorde der er døde og uden liv og pilen peger på landbrugets udledning af kvælstof.
• Vi har et landbrug, der nu ved at de – som alle andre erhverv – skal omfattes af en CO2-skat.
• Det omskiftelige vejr med enten tørke eller oversvømmelser giver vores landbrug store udfordringer
• Der mangler biodiversitet i store dele af landet.

Humus kan noget

Disse adskilte problemer kan håndteres og løses hvis de ses i sammenhæng, og her er løsningen humus. Ved at hæve humusindholdet i vores landbrugsjord med 1 procent, kan vi spare atmosfæren for, hvad der svarer til 27 års dansk CO2 -udslip. Og samtidig få bedre jord at dyrke i. Det påstår Jasper Fundal fra Jordakadamiet, Borup, der arbejder med målinger af jordens humuslag. Han anfører, at tingene hænger sammen:

Det, der gør jorden til god muld, er indholdet af humus. Et højt humusindhold giver derfor en langt mere dyrkningsegnet jord, som vil bidrage til et mere robust og økonomisk rentabelt landbrug.

Humus består af kulstofforbindelser, og den mængde  kulstof i jorden er siden 2. verdenskrig og introduktionen af kunstgødning blevet mindre år for år. Det har ikke bare betydning for hvor dyrkningsegnet jorden er, men også for hvor meget CO2 den kan lagre. Jo tykkere humuslag jo større binding af CO2.

Det gælder også kvælstoffet

Ikke kun holder humus og den levende jord på kulstoffet. Det holder også på kvælstoffet, der ellers skylles ud i åer og fjorde. I humus kan der i langt højere grad foregå en mineralisering af luftens kvælstof, der derved bliver tilgængelig kvælstof for planterne. Det er bakterierne i jorden, som blandt andet fikserer nitrogen til kvælstof, som er mere talrige i en humusrig jord. Den kvælstof bliver til fødegrundlaget for alle andre organismer i en muldrig jord, som typisk vil være  regnorme, nematoder, skolopendre m.m.,. De får nu noget at leve af.

Netop dyrelivet under jorden og det mere frodige jorddække gør, at der i jorde, hvor humuslaget øges, også er tale om et større liv af insekter, viber, agerhøns, mus, lærker og rovfugle. En styrket biodiversitet i selve landbrugsjorden. Flere landmænd, som lægger om til pløjefri dyrkning, oplever denne forandring på deres arealer.

Færre problemer med regnvandet

For at gøre toppe de positive effekter af et øget humusindhold, skal anføres af det sætter muldlaget i stand til at holde på regnvandet, så en humusrig jord er meget mere robust i forhold til lange tørkeperioder. Omvendt gælder, at i en lang regnvejrsperiode, som  vi har set i efteråret, ser vi marker oversvømmet – bortset fra de humusrige jorde, der er meget bedre til at optage og fastholde regnvandet i jordlagene. Humusindholdet er på den måde en direkte faktor, der kan dæmpe virkningerne fra mere ekstrem regn og tørke.

Hvorfor sker det ikke allerede i meget stor stil i Danmark, at vi for alvor kommer i gang med at bygge muldlaget op, når det har så mange positive effekter? Når det ikke sker hænger det sammen med at vi stadig har en meget stor gruppe af landbrug, der bruger ploven og således år for år frigiver CO2 fra jordens muldlag og udpiner jorden. Antallet af jordbrug, der har sendt ploven på pension og dyrker efter regenerative metoder eller efter CA-princippet (Conservation agriculture) er stigende, men stadig i mindretal. Det samme gælder landbrug, hvor kvæg får lov at afgræsse og gøde jorden og på den måde styrke muldlaget. De fleste køer er stadig på stald og fra at være klimavenlige afgræssere bliver de således til klimaudskældte bøvsere.

Penge fra Nordsøen i mulden 

Simpel logik i jordhøjde siger, at vi kan lagre store mængder af CO2 i den danske muld og få en række positive og spændende sideeffekter, hvis vi opmuntrer landmændene til at ændre stil, styrke jordens muldlag og binde CO2. De penge vi sparer ved at stoppe de håbløse planer om at lagre CO2 i Nordsøen kan med stor fordel bruges til at hjælpe landmænd med at omlægge og så fange kulstoffet og holde på kvælstoffet.