Hun kæmper stædigt mod bureaukrati og for grøn omstilling

Her er en historie om en kvinde der dedikeret og målrettet kæmper en sag for omstilling og økologisk landbrug. Hun får nogle slag over snudeskaftet fra bureaukrater der ikke magter at se noget der ligner helhedstænkning.
Samtidig er det også en historie om hvorfor det er så svært at kæmpe den grønne omstilling igennem.
Indrømmet. Det er en længere historie, der i sin groteskhed kalder på smilebåndet.
Joann Schimming fra det økologiske landbrug Hegnsholt fortæller:
Det er en ret vild historie, jeg nu skal fortælle jer. Jeg har haft lyst til at vente, til der var en slutning på den, men nu har jeg ventet ni år, og nu vil jeg ikke vente mere:
Jeg startede småskalalandbruget Hegnsholt tilbage i 2014 uden at have ret mange penge. Dengang kunne man søge en pulje, som hed ”Økologisk Investeringsstøtte”.
Tilskudsordningen var en del af regeringens ”Økologiske Handleplan” og skulle bidrage til en forøgelse af den økologiske produktion.
Hun fik bevilling
Den 12. januar 2016 søger jeg derfor om Økologisk Investeringsstøtte til indkøb af en ATV. Det er Landbrugsstyrelsen, som administrerer tilskudsordningen, og de sender mig d. 29. juni samme år et tilsagnsbrev, hvori der står, at de vurderer, at jeg lever op til de formelle krav som ansøger, og at de har godkendt min ansøgning.
Glad gik jeg ud og købte den ATV, I ser på billedet og sender d. 7. august 2017 en udbetalingsanmodning, hvor jeg beder om at få refunderet 40% af købet.
Betingelserne ændrede sig – og bevilingen røg
Den 2. juli 2018 modtager jeg imidlertid afslag på min udbetalingsanmodning. Landbrugsstyrelsen begrunder afslaget med, at de vurderer, at Hegnsholt ikke lever op til de formelle krav som ansøger. Jeg er meget forbavset, for intet på Hegnsholt er anderledes end da jeg 2,5 år tidligere havde sendt den oprindelige tilsagnsansøgning. Landbrugsstyrelsen kan dog fortælle mig, at fejlen er intern hos dem og skyldes, at den afdeling, der oprindeligt gav mig tilsagn, vurderede min virksomhed efter nogle andre parametre end den afdeling, der har behandlet min udbetalingsanmodning. De fastholder dog afslaget, da de jo nu mener, jeg ikke levede op til de formelle krav oprindeligt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet giver hende ret
Jeg vælger at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen, for jeg mener, at uanset hvordan man opgør tingene, lever vi på Hegnsholt til fulde op til kravene.
Miljø- og Fødevareklagenævnet giver mig medhold i min klage og sender sagen tilbage til Landbrugsstyrelsen til fornyet sagsbehandling d. 4. oktober 2018.
Der sker ikke noget – ombudsmanden tager over
I løbet af det næste år rykker jeg igen og igen Landbrugsstyrelsen for at få genoptaget sagen, men uden at der sker noget. Derfor vælger jeg at klage over Landbrugsstyrelsens manglende sagsbehandling til Folketingets Ombudsmand 26. november 2019.
Folketingets ombudsmand kontakter d. 14. januar 2020 Landbrugsstyrelsen. Efter en rykker skriver Landbrugsstyrelsen d. 27. maj 2020 tilbage til Folketingets Ombudsmand, at de forventer sagen færdigafsluttet ”indenfor en periode på 3 uger fra dags dato”.
Nu afslås begrundet i at der er gået for lang tid
Den 2. juli 2020 kontakter Landbrugsstyrelsen mig og fortæller, at de har genoptaget sagen. Fordi projektperioden formelt er udløbet, beder de mig sende en anmodning om projektforlængelse. Det gør jeg, den godkender de, og det betyder, at jeg endeligt d. 3. november 2020 kan sende en ny udbetalingsanmodning.
Herefter rykker jeg i løbet af 2021-2022 igen og igen Landbrugsstyrelsen for at få færdigbehandlet min udbetalingsanmodning, uden der sker noget.
Om 2 måneder svarer vi – og dog
Jeg vælger derfor igen d. 4. januar 2023 at kontakte Folketingets Ombudsmand med en klage over Landbrugsstyrelsens langsomme sagsbehandlingstid. Folketingets Ombudsmand sender klagen videre til Landbrugsstyrelsen, som svarer, at de forventer sagen helt afsluttet indenfor 2 måneder.
Ombudsmanden klager direkte til ministeriet
Jeg hører imidlertid intet fra Landbrugsstyrelsen, og min tålmodighed er ved at være opbrugt, da jeg igen d. 26. marts 2023 kontakter Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand ringer mig efterfølgende op. Helt ekstraordinært vil Folketingets Ombudsmand på mine vegne klage direkte til Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri over Landbrugsstyrelsens sagsbehandlingstid. Klagen sendes til ministeriet d. 31. maj 2023.
Tidsfristen overskrides igen – intet svar
Jeg får i min e-Boks et brev fra Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri d. 8. juni 2023, hvor de skriver, at de har sendt klagen videre til Landbrugsstyrelsen, og at jeg senest d. 14. august 2023 vil få et svar på, hvordan de forholder sig til sagen.
I dag er det 15. august 2023, og jeg har ikke hørt noget endnu.
I 2030 kan du få dine penge – måske
I mellemtiden er min ATV, som jeg købte tilbage i 2016 blevet overflødiggjort. Jeg har brugt ATVen hver dag i 6-7 år til at køre foder ud med og hente æg i de mobile hønsehuse. Jeg har været utrolig glad for den, men den er efterhånden blevet ret slidt, og for et års tid siden valgte jeg at udskifte den med en UTV, som både er på el, og som bedre passer til de arbejdsbehov, vi aktuelt har på Hegnsholt. Men jeg må først sælge ATVen 5 år efter, at Landbrugsstyrelsen har godkendt min udbetalingsanmodning. Og det har de jo ikke gjort endnu. Så den skal stå og samle støv i laden indtil 2028-2029-2030 eller hvem ved hvornår, Landbrugsstyrelsen bliver færdig med at behandle sagen.
Vi kan kun overskue én ting ad gangen
I mellemtiden har virkeligheden også på et andet punkt overhalet Landbrugsstyrelens sagsbehandlingstid. Da jeg ansøgte om støtte til køb af ATVen tilbage i 2016, var det i navn af min enkeltmandsvirksomhed ”Hegnsholt”. Men i takt med at Hegnsholt er vokset, har der været behov for at omstrukturere Hegnsholt fra en enkeltmandsvirksomhed til et A/S. Det vil sige, at vi tilbage i 2021 flyttede vores landbrugsaktiviteter (og hermed også økologiaktiviteter) fra ”Hegnsholt” til ”Hegnsholt A/S”. Det skrev jeg også til Landbrugsstyrelsen dengang (formelt sendte jeg en ”ændringsanmodning”). Men Landbrugsstyrelsen har senere pr mail fortalt mig, at de ikke kan håndtere to anmodninger på én gang (altså både en udbetalingsanmodning og en ændringsanmodning). Derfor vil de færdigbehandle den anmodning, de først modtog – udbetalingsanmodningen, og herefter behandle ændringsanmodningen. Så når de en gang behandler udbetalingsanmodningen fra 2020, vil de give mig et afslag, fordi jeg ikke længere lever op til kravet om økologiaktiviteter i enkeltmandsvirksomheden Hegnsholt (for de aktiviteter er jo flyttet over i Hegnsholt A/S). Og når de bagefter behandler min ændringsanmodning vil de blot kunne konstatere, at der ikke længere er et projekt at overdrage. (Så kan jeg starte forfra med at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet en gang til).
En ud af 5 lignende sager
Købet af ATV er en ud af 5 lignende sager, jeg har liggende på mit skrivebord. 2 sager har jeg opgivet. Tre har jeg endnu ikke opgivet. Inklusiv den om ATVen. Jeg beder om at få ca. 40.000 kr. tilbage i tilskud for køb af ATV. Det er ikke en formue og nok ikke tiden, jeg har brugt på det værd. Men for en lille virksomhed som min, er det virkelig mange penge og derfor svært at opgive kampen.
Det handler om skattepenge
Man kan udlede mange forskellige pointer ud fra denne historie.
Feks. : Hvordan er det vi administrerer vores allesammen skattepenge og hvor ryger pengene hen i systemet og hvad får vi som samfund ud af det, når politikerne har gode hensigter og sætter trecifrede millionbeløb af til omstilling af dansk landbrug? Ryger pengene de rigtige steder hen og hvor meget bruger vi på administration og bureaukrati? Og har Landbrugsstyrelsen reelt ressourcerne til at administrere alle disse puljer?
Regeringen har sagt, at den vil indføre en CO2-afgift på landbruget. En ekspertgruppe forventes efter sommerferien at komme med et bud på, hvordan afgiften skal skrues sammen. Regeringen har sagt, at de penge, som kommer i statskassen i form af afgifter fra landbruget, skal tilbage til landbruget i form af en støtteordning til grøn omstilling, som landmændene kan søge. Jeg håber ikke, det bliver Landbrugsstyrelsen, der skal administrere denne ordning.
Er der nogle pointer, jeg har glemt?
Kilde: Facebook
Joann Schimming undrer sig