Israel-Palæstina: To sider af samme sag

Der er altid to sider i en sag. Det er jo almindelig visdom. Alligevel glemmer vi det af og til når vi bliver for ivrige i vores forsvar for et bestemt synspunkt.

Det ser vi f.eks. omkring krigen i Mellemøsten. En ting af at der er en regering i Israel og der er en terrorgruppe i Gaza. Tager vi stilling for den ene og mod den anden, har vi ikke set sagen fra to sider.  Vi ser først sagen fra to sider når vi med det ene øje ser sagen fra den menige israelers synspunkt og selvfølgelig væmmes og ængstes hvor 1200 mennesker bliver dræbt og der tages over 200 gidsler.  Med det andet øje ser vi mod de menige palæstinensere som udsættes for en meget massiv og destruktiv gengældelse. Vi forstår angsten.

Enten-eller

Konflikten i Mellemøsten kommer nemt til at virke som enten-eller. Holder du med Israel eller Palæstina .- tonen er skærpet. Det er bare ikke så svært. Vi skal holde med de menige jøder og menige palæstinensere. De der langt inde i sjælen ønsker en fredelig hverdag uden man skal frygte overgreb og vold.

De fortjener om nogen vores forståelse. De jøder og de palæstinensere der søger sammen i den betændte konflikt bliver nemt udstødt af ”deres egne”. Du skal ikke blande dig med jøder? Du skal ikke blande dig med palæstinensere? Det er de modige der tør stå op og tale forsoningens sprog, der er heltene i denne konflikt.

Smerten mærker alle

De findes her i Danmark hvor vi f.eks. ved den seneste store demonstration så en gruppe af jøder der gik med skilte som ”Jøder for våbenhvile”, ”Jøder imod et besat Palæstina”.

På samme måde er der en række palæstinensere som tager afstand fra Hamas-diktaturet med risiko for deres eget liv.

De, der søger humaniteten i den anden, kan have det svært her i Danmark, men det er ikke noget i forhold til hvad jøder og palæstinensere udsættes for, når de i deres eget bagland taler for forsoningen. Ve den palæstinenser i Gaza der taler Hamas imod, og ve den jøde der taler for fred med palæstinenserne. Men de findes. F.eks. Parents Circle, der består af lige dele palæstinensere og israelere, hvoraf mange direkte eller indirekte har mærket smerten ved at have mistet et familiemedlem grundet terror fra den modsatte side. Alle har valgt empatien og viljen til forsoning udfra forståelsen af at hævn og konfliktoptrapning ikke virker. Basis er 600 familier, der hver på egen krop har mærket smerten.

De deles om byen

Og så er der landsbyen et sted mellem Tel Aviv og Jerusalem der bærer to navne Neve Shalom/Wahat al-Salam. Her bor 100 familier – halvdelen israelere halvdelen palæstinensere.   I børnehaven lærer de små både hebraisk og arabisk, og både hanukkah og ramadan bliver fejret. “Når du bor her, er det unaturligt at være racistisk,” siger en af landsbyens jødiske beboere.

Der findes flere eksempler hvor jøder og palæstinensere søger at demonstrere at de to folkeslag har mere til fælles end der skiller dem. Men de er under hårdt pres fra deres egne.

Ikke desto mindre er det disse spæde frø af forsoning, vi skal have blik for. Når jøder og palæstinensere rækker hånden frem skal de vide at de er modige. At vi bakker dem op. De bærer fremtiden i sig.

Det er forsoningen – den fremstrakte hånd – vi skal have blik for. Der er nok der graver grøfterne dybere.