Konkurrence: FÆRRE FLISER – FLERE BLOMSTER

DN-Høje-Taastrup inviterer alle haveejere i kommunen til at deltage i konkurrencen ”Flere blomster
– færre fliser” i 2024.

Konkurrencen er et venligt skulderklap til jer, der indser at det betyder noget for natur, regnvand, temperatur og kulstof-lagring, hvordan man indretter sin have.

Der er en præmiepulje på 5000 kr. i gavekort til den spændende planteskole: Naturplanteskolen i Reerslev. Vi vil forsøge at øge den hvis vi oplever stor interesse. For at deltage i konkurrencen skal man tage før-og-efter-billeder af, hvad man ændrer i haven.

Fotos og beskrivelse skal senest 1. oktober sendes til hoeje-taastrup@dn.dk.

Man må gerne skrive noget og sende flere fotos – og har man lyst, må man også gerne lave beregninger, registreringer eller andet sjovt og sende til hoeje-taastrup@dn.dk i løbet af året. Vi kan efter aftale bringe det i kommende nyhedsmails og / eller andre steder, fx vores facebookside. Hvordan vi “måler” hvem der har givet naturen bedst plads, finder vi ud af senere, men et kriterie er naturkvaliteten af det nyetablerede område samt størrelsen af det optagede fliseareal. Man kan følge konkurrencen på DN-Høje-Taastrups Facebook-side. Vi vil også følge op i efterfølgende nyhedsmails, når der sker noget særligt. Her vil bl a komme råd, inspirationer og links til gode kilder.