De alt for store mængder af CO2 skal indfanges. Det er der bred enighed om, men ikke om hvordan. Regeringens store satsning er CCS (Carbon Capture Storage). Altså at den CO2 vi udleder skal indfanges og så ned i undergrunden igen. Det er så vigtig en løsning for regeringen af den har afsat 26,8 mia. kr til det.
Der er tale om løsninger der kræver megen teknik og løsninger, der kræver fortsat produktudvikling og test.
Godt afprøvet teknik
Den indfangning og lagring som et træ kan præstere kræver ikke noget teknik eller afprøvningsperiode. Det virker bare hver gang. Der er forskel på træer – nogle er skrappere til at lagre end andre, men evnen er der ikke tvivl om.
Da vi har brug for hurtig lagring af CO2 gør vi klogt i at jagte det træ, der lagrer mest CO2 og gør det hurtigst. Det er paulownia-træer eller af nogle kendt som kejsertræet. Det har verdens hurtigste vækstrater på op til 7 meter på en enkelt sæson og opnår fuld modenhed på 10-12 år herhjemme. Der er Ikke noget problem med at nedskære det. Det vokser op igen og er efter 1 år på samme niveau som før.
Et voksent træ på 8 år og derover kan optage mellem 2,5 og 5 kg CO2 hver dag, hvilket omdannes til mellem 1,5 og 3 kg ren ilt. Knap 52 ton CO2 pr hektar pr år. Det opsuger markant mere CO2 end andre træer og lagrer store mængder af kulstof i jorden.
Verdensmester i vækst
Når den vokser så hurtigt hænger det sammen med at den indgår i symbiose med ikke færre end 15 svampearter i jorden. Træet “fodrer” således svampene med bl.a. sukker, og svampene tilfører nødvendige næringsstoffer og mineraler tilbage til træet. Ikke mindst den helt specielle CO2-ædende jordbakterie (photoferrotrophs) er en vigtig del af paulownias symbiotiske egenskaber. Dette betyder, at paulownia i væsentlig grad ikke alene gemmer CO2 i stamme og rødder, men at photoferrotrophs i symbiose optager CO2 direkte fra paulownias rødder og omdanner CO2 til fossilt kulstof til den omliggende jord.
Adgang til CO2-kvoterne
Denne gode CO2-statistik burde været nok som argument for at landmænd, skovbrugere og andre tog træet til sig. De kan ikke få ha-støtte fra EU, men den store CO2-binding giver landmændene rigtig gode muligheder for at få del i CO2-kvoterne som i virkeligheden vil udgøre en værdi der langt overstiger værdien af ha-støtten. Træet er godkendt i EU som afgrøde.
CO2-bindingen er ikke det eneste. Træet, der har en jævn vækst og de ens åreringe er også attraktivt som produktion af træ til møbelindustri eller husbyggeri. Træet har ry af at være et stærkt og holdbart træ.
Kina er langt foran
I Kina forsker man fortsat i hvad paulownia kan. De foreløbige meldinger lyder på, at bakterier omdanner de meget aggressive methan-gasser til CO2, hvor så de symbiotiske CO2-ædende bakterier, omdanner og neutraliserer CO2 til mineralsk kulstof i jorden.
Paulownia indgår i øvrigt som en meget vigtig del af Kinas strategi for at blive CO2-neutral fra 2050. Der plantes paulownia overalt. F.eks. i et 30 meter bredt bælte langs motorvejene, hvor forurening og støj indfanges samtidig med at der bindes CO2.
Indtil nu er paulownia ikke særlig udbredt i Danmark, men interessen er – blandet andet pga. EU-godkendelsen – stærkt stigende. Der har været usikkerhed omkring væksttemperatur men her viser forskning at de hybrider der er udviklet i Kina kan gå helt ned til 32 minus-grader. Netop hybrid-fremstillingen gør at der er tale om særlige paulownia-planter der ikke er at betragte som en ukontrollabel invasiv art.
De er, som flere andre træer, ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men det er måske heller ikke så vigtigt. Det er jo ikke alt, der kommer udefra der er dårligt.
Jesper Schytte, Paulownia-Danmark
Knud Anker Iversen, Danmarks Naturfredningsforening, Høje-Taastrup
Fotos: Jesper Schytte
Bragt i Sjællandske Medier 2024-04-11