Naturoplevelser i Hakkemosen med Miljø- & EnergiCentret
I september måned var Miljø- & EnergiCentret med til to arrangementer i Hakkemosen. Disse begivenheder gav både lokale borgere og naturelskere en enestående mulighed for at fordybe sig i naturen og lære mere om vores lokale økosystemer.
Naturens Dag (11. september)
Den 11. september havde Miljø- & EnergiCentret slået dørene op til Bålhytten i Hakkemosen. Her blev der lavet en god omgang tomatsuppe, der blev tilberedt direkte over bålet. De besøgende havde mulighed for at nyde den velsmagende suppe.
Men Naturens Dag handlede ikke kun om at nyde lækker mad. Det var også en dag for aktiv deltagelse. Besøgende borgere hjalp med at udplante krydderurter på det området omkring Bålhytten. Dagen var også en del af Spis din kommune-initiativet, der sætter fokus på at dyrke og bruge lokale ressourcer.
Svampesamlerdag (23. september)
Den 23. september inviterede Miljø- & EnergiCentret på svampesamlerdag i Hakkemosen. Dette arrangement var udviklet i samarbejde med Lommepengeprojektet i Gadehavegård. Fire raske drenge fra projektet tog turen til Hakkemosen, hvor de, sammen med Mike Kyndesen fra det boligsociale team i Gadehavegård, stod for at tilberede en lækker svamperet – med indkøbte spisesvampe. Skønt vi havde kyndig ekspertise i form af den lokale svampedame Eva Kragh Petersen, vurderede vi, at det var bedst at snyde lidt hjemmefra.
Fire glade familier deltog også i arrangementet og gik på svampejagt i området. Efter at have samlet en række spændende svampe og fået indblik i svampenes hemmelige liv, vendte alle tilbage til Bålhytten, hvor det blev demonstreret, hvordan man tilbereder en lækker svampestuvning over bålet.
Miljø- & EnergiCentret fortsætter med at styrke forbindelsen mellem vores lokale samfund og naturen omkring os. Disse to arrangementer i Hakkemosen er blot eksempler på de mange spændende initiativer, der bringer os tættere på den skønne natur, vi er så heldige at have i vores område. Vi ser frem til flere lignende oplevelser og opfordrer alle til at deltage i de kommende aktiviteter.