Nu er det børnenes tour

Aldrig har der været så meget fokus på cyklen som i år. Det hænger først og fremmest sammen med Tour de France. Dels fordi det startede i Danmark – og dels fordi det fik en dansker i den gule trøje. Det glæder de sig – som mange andre – over i Cyklistforbundet.

”Men hvor ville det dog være skønt om glæden ved cykelsporten kunne smitte af på hverdagscyklingen, siger Cyklistforbundets lokale formand Christina Gylling Saadbye. Her er tendensen den modsatte. Færre og færre cykler i hverdagen” .

”Glæden og friheden ved at cykle må starte med børnene. Det er lige nøjagtig det, der er formålet med den store ”Alle Børn Cykler” kampagne der løber af stablen over hele landet i perioden 5.- 18. september. Således også i Høje-Taastrup, hvor skolerne stadig kan nå at melde sig til.

Foreløbig er 427 elever fordelt på fem skoler tilmeldt.

– Det er alt for lidt fastslår cyklistformanden. Kun på halvdelen af skolerne er der tlmeldt nogen og her er der endda kun tilmeldt en enkelt klasse på tre af skolerne.

Ønsker man at vide mere om konkurrencen der har fine præmier kan man læse mere på www.alleboerncykler.dk.

Nedenfor status på tilmelding 4.8. 2022:

Skole Antal elever
Taastrup Realskole 345
Borgerskolen 124
Fløng skole 25
Reerslev skole 24
Skt Pauls skole 24
Ole Rømer-Skolen 0
Nærhedens skole 0
Vestegnens Privatskole 0
Mølleholmskolen 0
Torstorp skole 0