PEP-TALK OG VILD HAVE RUNDVISNING

Indsatsen for at styrke biodiversiteten og insektlivet i Høje-Taastrup giver sig udtryk på flere måder, men alt sammen under overskriften ”Vildere sammen”.

Den del af indsatsen, der retter sig imod haverne i Høje-Taastrup, får en pep-talk lørdag den 24. oktober kl. 11-12. Det sker på NaturplanteskolenStærkendevej 177, 2640 Hedehusene.

Her vil hortonom og haveekspert Aiah Noack tage gæsterne med på en inspirationstur i hendes ”egen have” der indeholder en række planter, træer og buske der vil kunne styrke haveejernes indsats for at den vildere natur kommer til udfoldelse.

Hun vil guide gæsterne rundt og bl.a. fortælle om de mange ting man kan gøre her i efteråret, og som vi have effekt i foråret. Der er også mulighed for at handle planter, frø og stille spørgsmål, og cafeen er åben med kaffe og kage.

Rundvisningen er gratis, uden tilmelding og for borgere i Høje Taastrup kommune.