Torsdag samlede Flemming og Arne 3 sække skrald i Fløng. I Nærheden samlede Casper og 5 andre – herunder to børn 4 sække skrald her og i Taastrup omkring stationen samlede 4 seje folk 6 sække. De seje folk i Driftbyen sørger så efterfølgende for at få det indsamlede leveret videre til forbrænding.
Der er nok at komme efter. Lemfældigheden trives i bedste velgående også om sommeren.
Næste aktion er tirsdag den 22. august. Her er mødestedet rastepladsen ved Roskildevej. I Fløng og i Nærheden mødes man det samme sted man plejer.
Der er stadig plads til at nye kan være med. Der er tale om 1 1/2 times meningsfuld motion hvor man kan se forskel når man er færdig. Der er øl eller vand til efterskyl. Skriv til kai@mec-ht.dk hvis du vil være med – eller mød bare op.
Godt arbejde, tak!