Ren By sæson 2022 er nu igang

Så er Ren By sæsonen 2022 gået i gang. Som sædvanlig med start fra to forskellige steder. Kl. 15 gik tre seje folk i gang i Fløng og kl. 17 gik 9 lige så seje folk i gang i Taastrup med start fra Statoil ved Kuldyssen.

Det var forskelligt hvor store gevinsterne var. En lukket vej for enden af Kuldyssen med flere autooperatører var topscoreren sammen med midterrabatten på Hveen Boulevard. Knap 100 kg skrald i Taastrup og ca. 30 kg i Fløng blev naturen sparet for i denne omgang.

En af vore ihærdige indsamlere er Christina Vedelsparre. Hun samler ind sammen med sine børn når det passer ind i deres tidsplan. Hun laver en Facebook-side ”Ren By – 2630 Taastrup”. Her vil al information om Ren By aktioner i Taastrup blive omtalt. Nu mangler vi bare en gruppe for ”Ren By – 2640 Hedehusene”.

Næste gang der er Ren By aktion er onsdag den 8. juni kl. 15 i Fløng med start fra REMA 1000 og kl. 17 i Taastrup med startsted fra Miljø- og EnergiCentret på Høje Taastrup Boulevard 54. Skriv til kai@mec-ht.dk hvis du vil være med.

Lars Sarauw samlede ind i midterrabatten på Hveen Boulevard. Her var der god gevinst.

En kommentar til “Ren By sæson 2022 er nu igang”

  1. I er bare gode, og så så længe!
    Tak til jer alle for mange års indsats og for et godt eksempel til omverden.

Der er lukket for kommentarer.