Så er der forårsrengøring

Ikke færre end 11 steder kan Høje-Taastrup borgere bidrage, hvis de vil gøre en indsats for at kommunen efter den 14. april fremstår mere ren og ryddelig.

Det er Danmarks Naturfredningsforening der over hele landet i ugen 8.-14. april sætter et særligt fokus på henkastet affald. Således også i Høje-Taastrup hvor man kan møde op 11 steder for så at yde en indsats til gavn og naturen og byens renholdelse. Udover indsats fra voksne er der i ugens løb lagt op til at skoleklasser kan rykke ud og gøre en indsats. Således også i Høje-Taastrup hvor flere klasser har meldt deres aktive interesse.

Som noget nyt kan man i år kombinere affaldsindsamlingen med en hundeluftetur. Det skyldes at Maxi Zoo ved Gadehavegårdsvej tilbyder hundeluftere at de kan få indsamlingsudstyr og så – – udover at samle hundens efterladenskaber op – også kan samle skrald.

 

Fakta-box.

Her kan man møde op og få sække til at samle affald.

8.- 14. april Fra Maxi Zoo, Gadehavegårdsvej I åbningstiden
13. april Nærheden Lerdraget 39 Kl. 10-12
14. april Taastrup Medborgerhus Kl. 10-12
14. april Miljø- og EnergiCentret Kl. 10-12
14. april Hedehusene station Kl. 11-13
14. april Vridsløsemagle, Forten Kl. 11-13
14. april Sengeløse, Sognegården Kl. 11-13
14. april Fløng, REMA 1000 Kl. 11-13
14.april Reerslev, Thorsager 4 Kl. 11-13
14. april Øko-basen v, Hakkemosen Kl.11-14
14. april Torstorp start fra Østerby torv Kl. 13-15