Lørdag den 26. november kan foreningen Naturplanteskolens venner slå porten op på Naturplanteskolen på Stærkendevej 177. Der er tale om et arrangement udelukkende baseret på frivillige og ulønnede venner af stedet.
Udover at der er pyntet op til julen er arrangementet også en fejring af naturen ved vintertid. Naturen som vintervejr, kulde, bær, grene, fuglefodring, men også samvær og hygge, varm saft/gløgg, gode traditioner, kreative idéer og meget andet godt.
Værterne byder på brændeovnsvarme i caféen sammen med servering af varm saft, gløgg og æbleskiver.
Blandt vennerne hører også det lokale bilaug, der sælger honning. To der sælger keramik og hjemmestrik og en forhandler af biodynamiske grøntsager. Der vil også være salg af gran og grene.
Der vil være et kreativt værksted med brug af grene, mos og kogler til dekorationer og naturbuketter – for børn og voksne.
Der er tale om en sæsonslutning efter en meget aktiv sæson der ikke mindst har budt på at Naturplanteskolen af Miljøministeriet er blevet udnævnt til ”Danmarks vildeste virksomhed”.
Det er i tidsrummet kl. 10-15 der er juleåbent.
Man kan læse mere på www.naturplanteskolen.dk