Lad det være sagt med det samme. Bilen er et fantastisk transportmiddel. Smidig, komfortabel og tilpasset det enkelte menneskes behov for at komme præcis fra det ene sted til det andet. Vi skal glæde os over det gode som bilen er.
Der er bare alt for mange biler og alt for mange, der kører med kun en chauffør og ingen passagerer. Vi er nød til – med den stadig større trængsel på vejene – at se på transporten med andre øjne.
Vi kan ikke fortsætte med mere af det samme. Altså flere biler og flere og bredere motorveje, som, når der er gået noget tid, så igen skal udvides.
Og var det så bare det? Udover trængselsproblemerne, der ikke vil gå væk, så bidrager den megen biltransport også til en række andre problemer, der ligeledes bliver stadig større:
Vigtigst af alt er hensynet til klimaet og den klimaaftale Danmark har indgået i Paris i 2015. Vi ved at netop trafikkens CO2-udledning er en akilleshæl i opfyldelsen af denne aftale. Mens vi på en række andre områder er godt i gang med at begrænse CO2-udslippet, så stiger det for trafikken, og vi står famlende i bestræbelserne her.
En planlægningsbegrænsning, der pålægger den kommende regering at al fremtidig trafikudvikling skal foregå uden at gribe til nyt motorvejsbyggeri vil klart signalere at nu går vi i gang med også at dæmpe transportens CO2-udslip.
Det er ikke kun klimaet, der presser sig mere og mere på. Vi kan konstatere at støjgener spiller en stigende rolle for stadig flere danskere. Ikke mindst begrundet i de helbredsproblemer der kan konstateres i kølvandet på alt for høje støjniveauer. I Danmark er tilladt en gennemsnitlig støjgrænse på 58dB fra trafikstøj. WHO anbefaler støjgrænse på 53dB (for vindmøllestøj er grænsen sat til 44dB). Det bliver således yderst vanskeligt at etablere en ny motorvej uden at det får konsekvenser for ganske mange mennesker i oplandet – også mennesker bosiddende længere væk end hvad lovkravet forlanger.
Naturen er et fjerde aspekt der kan begrunde stop for al nyt motorvejsbyggeri. Nye motorveje vil, da de skal undgå bebyggede områder, typisk skulle anlægges i naturområder. Danmark har i forvejen store problemer med at overholde EU-kravene for hvad angår naturbeskyttelse og biodiversitet. Motorvejsbyggeri vanskeliggør dette yderligere.
Samtidig ved vi at danskerne i stigende grad søger mod naturen og har en øget forståelse for den værdi naturen i sig selv har for det menneskelige helbred og velvære.
Et sidste forhold, der presser sig mere og mere på, er forureningen fra bilernes udstødning. Vi kan konstatere at partikler fra biler har større helbredsmæssige effekter end vi umiddelbart troede. Jfr. DR den 13.4. 2019 viser en opgørelse at 10% af børn lider af astma relateret til trafikforurening. Øget tilskyndelse til privat biltransport vil forstærke denne tendens til partikelforurening. En partikelforurening hvis samlede effekter ikke er kortlagt.
Selvom biltransport har så mange skønne individuelle fortrin så skal vi som samfund løfte blikket og se på helheden. Her er løsningen ikke kun at vi får lagt om til elbiler – ikke engang selvkørende biler. Det forsvinder trængslen ikke af. Støjen vil være uændret da dækstøjen er den samme når elbiler kommer over 40 km/t , klimamæssigt slipper vi for at bruge fossil energi, men der er brugt masser af energi og råstoffer i fremstillingsfasen.
Vi kommer ikke uden om at vi skal have styrket den kollektive transport markant og igen gjort det attraktivt at bruge DSB. Vi skal gøre det økonomisk attraktivt at være flere i bilen på vej til og fra arbejde, vi skal have sat pris på brugen af vejnettet (roadpricing) således at der er differentieret takst: dyrere at bruge vejene hvor den kollektive mulighed er veludbygget. Mere gods på skinner. Cyklen skal – med den udbredte elcykel – også ses som transportmiddel over længere afstande. Der er garanteret flere løsninger så vi slipper fantasien løs.
Det fantastiske transportmiddel som bilen er – ikke mindst den eldrevne – skal komme til sin ret på veje, der ikke er plaget af alt for mange biler.
Der er lukket for kommentarer.