Kan mennesket godt styre sig selv, eller er det bedst, at vi bliver kontrolleret? Skal vi motiveres af ydre stimuli, eller har vi styrken i os selv til at tage ansvar? Sådan kan man groft sagt skildre en helt central konflikt i vores vestlige samfund. I det hollandske sundhedssystem er der et fantastisk eksempel, der viser hvilket potentiale, der er, når vi vælger at stole på at folk godt kan styre sig selv – uden at skulle lave indberetninger og kontrolleres.
Det startede i 2006 af Jos de Blok, der sad i bestyrelsen for en stor hollandsk sundhedsorganisation. Her kom han med rigtig mange ideer, som især handlede om selvstyrende teams – og hver gang blev hans ideer slået ned. Det endte med at han brød med det hele, og startede organisationen Buurtzorg , hvor sundhedsplejen 100% baseres på tillid og selvstyre. Han begyndte med et team på fire sygeplejersker i Enschede, en hollandsk by med 150.000 indbyggere.
Menneskeheden over bureaukratiet
Det skabte opmærksomhed og det strømmede ind af plejere der var løbet sur i det eksisterende system. I dag er der over 10.000 mennesker der arbejder i Buurtzorg-teams med 12 medarbejdere i hver. Buurtzorg – der har mottoet ”Menneskeheden over bureaukratiet” – er foreløbig kåret som Hollands bedste arbejdsplads fem gange.
Her er ingen ledere, ingen møder, ingen centrale beskrivelser af opgaverne og ingen indberetninger – kun et direkte ansvar for den enkelte i forhold til de borgere, der skal have hjælp.
Pleje og omsorg gælder stadig
Som de Blok siger: ”Der er meget, der har ændret sig siden 80erne, men behovet for pleje og omsorg er fuldstændig det samme. Verden har bedre af kontinuitet end af konstant forandring.”
Den ældre ved godt, hvilket behov han eller hun har, og det er det, der styrer. Tingene kan ændre sig, men det jo så det, som 12-mands teamet skal opfange og fordele.
Hvorfor er denne måde at håndtere pleje på, så ikke mere udbredt. Her er de Blok meget klar i mælet. Han mener at der sidder et ledelseslag i toppen af kommuner og andre private udbydere som godt ved, at hvis de der har fingeren på pulsen skal lede sig selv, så mister de deres eksistensberettigelse. De ønsker således til hver en tid kunne definere hvorfor de er vigtige – og hvor det springende punkt er: tør vi stole på at helt almindelige folk selv kan tage ansvar eller skal der kontrol til. De ved godt at stopper den centrale styring, mister de deres eksistensberettigelse. Det kunne ende med at tendensen til at der ansættes flere på ledelsesgangene og færre plejere stoppede.
Alt er ikke rosenrødt
Alt er selvfølgelig ikke rosenrødt. Der har været bump på vejen og ikke alle teams fungerer 100%, men ingen – med kendskab til hverdagen – ønsker at komme tilbage til et centralt styret og kontrolleret system.
Det hollandske system har selvfølgelig vakt stor opmærksomhed uden for Hollands grænser. Det fremgår af https://www.buurtzorg.com/ at systemet i dag er udbredt til 24 lande.
Også i Danmark har der været vist interesse. Bortset fra København er det udelukkende jyske og fynske kommuner, der nu høster erfaringer med modellen. Blandt andet Haderslev under overskriften ”Kaffe først – mennesket før bureaukratiet”. Her siger de: ”Medarbejderne giver udtryk for, at de føler et stort ansvar for de borgere, de kommer hos. Erfaringerne peger derudover på, at medarbejderne arbejder mere systematisk ud fra borgerens ønsker og mål, og at der er en højere faglighed og kontinuitet i behandling og pleje skabt af det tværfaglige miljø med løbende vidensdeling og oplæring.”
Generelt gælder for de deltagende kommuner at sygefraværet er markant mindre og færre søger væk.
Noget er i opbrud
Noget er i opbrud, og gad vide om ikke forståelsen for at det er klogt at stole på de mennesker, der er ”i marken” også er dem, der bestemmer. Den samme tankegang kan vel ligeså vel bruges i forhold til lærerne i folkeskolen, pædagogerne i daginstitutionen, sygeplejerskerne på sygehusene osv. Det kan så medføre at nogle – langt inde i kontorerne – skal finde et andet arbejde.
Bragt i Sjællandske Medier 21.10.2024