Læs nærmere om kompostrelaterede temaer her:
Nu kan man hente kompostmuld
Til og med søndag 5. maj kan borgere i Høje-Taastrup gratis afhente kompostmuld på genbrugspladsen på Lervangen 1-3.
Haveaffald indsamlet i kommunen igennem det sidste år, er omdannet til næringsrig kompost. På den måde genbruges næringen fra haveaffaldet. Komposten er behandlet, så den er fri for snegleæg og ukrudtsfrø.
Netop fordi den er meget næringsrig, gør man klogt i at blande den med jord eller sand når man bruger den i haven eller i altankassen – ellers risikerer man at ødelægge planten og svide rødderne.
Arrangementer i naturen
Ren By. En gang om måneden, er der et sted i Høje-Taastrup, aktion for at samle affald smidt i naturen. Ønsker du at deltage eller vide mere så skriv til kai@mec-ht.
Skovens Dag søndag den 5. maj kl. 10 til kl 14 i Fløngskoven. Der sker mange ting, men programmet er ikke offentliggjort. Reserver allerede nu dagen, hvor der vil ske lidt af hvert. Skovens dag arrangeres i år af Fløng Landsbylaug.
Nattergaletur ved Naturplanteskolen, Stærkendevej 177 lørdag den 25. maj kl. 5 med mødested ved Naturplanteskolen. Guide: Carsten Høyer. Max plads til 30 deltagere. Tilmelding sker via flg. Link https://naturplanteskolen.dk/begivenhed/nattergalen-naturplanteskolen/?instance_id=569 Arrangør: DN-Høje-Taastrup.
Søndag den 16. juni kl. 13.00-15.30 ved Grennessminde, Snubbekorsvej 18. De vilde blomsters dag. Arr. Botanisk Forening og DN. Ingen tilmelding. Mød bare op.
Grennessmindes økologiske gartneri åbner
Lørdag den 6. april kl. 10-17 slår det Økologiske Gartneri på Snubbekorsvej 16-18, dørene op for den kommende sæson. Her vil der bliver mulighed for at købe udplantningsplanter og gødning. Ved samme lejlighed vil der også blive mulighed for – med børnene – at hilse på dyrene hvor der bl.a. er frilandsgrise og geder. Samtidig vil der være åbent i cafeen hvor der vil være friskt lokalbagt brød.
Læs mere om arrangementet her https://gminde.dk/aabningen-af-det-oekologiske-gartneri/
Naturplanteskolen slår dørene op – blomster til salaten og meget mere
Naturplanteskolen, der ligger på Stærkendevej 177, 2640 Hedehusene har også sæson åbningsdag d. 6. april kl. 10-16. Måske vil du også i gang med at dyrke blomster til din egen salat?
Der vil være rundvisning ved planteskoleejer Aiah Noack, servering af hjemmelavet permasuppe i det fri og indvielse af komposttoilettet ”Pis og Papir” . Hele dagen vil der være mulighed for at købe flerårige planter og få inspiration til hvordan man kommer videre med haven. Læs mere her. https://naturplanteskolen.dk/begivenhed/saesonaabning-2019/?instance_id=575
Naturplanteskolen har i sommerhalvåret åbent onsdag og torsdag kl. 11 – 16, fredag kl. 11 – 18.
weekend og helligdage kl. 10-16.
Foråret er god til ukrudtsbekæmpelse
Marts/April er et godt tidspunkt til at stikke mælkebøtter og tidsler på med et tidseljern. I foråret er det også uhyre let med gravegreben at fjerne brændenælder, så man får hele rodsystemet med – og først på foråret er der heller ikke så mange blade at brænde sig på. Når jorden bliver bekvem at arbejde i, kan skvalderkål let løsnes med gravegreven og fjernes.
Det flerårige ukrudt kan godt kommes på kompostbunken. Men der kan være en risiko for, at det her vil vokse videre. Hvis man vil være på den sikre side, så kom det i sorte affaldssække og luk til. Så er det næste forår omdannet til en god kompost. Man skal dog altid sprede det ud på køkkenhaven og ikke mellem stauderne.
Overvintret ukrudt, som begynder at blomstre, skal selvfølgelig også fjernes så det ikke når at smide frø. Pas dog på, du ikke bliver for ivrig med hakken. Det er ikke kun ukrudtet der spirer frem, men også selvsået persille, dild, ’stolt kavaler’ (cosmos), morgenfruer, valmuer og alle de andre arter, der selvsår flittigt. (Kilde: Havenyt)
Komposten må ikke rådne
Det er klogt at blande mindre mængder af tørt haveaffald i beholderen
og sørge for – med beluftningsstok eller greb – at få det blandet og luftet.
Den må ikke blive for tør, men heller ikke for våd. Bliver komposten for tør, udtørrer
bakterier, svampe og smådyr, og omsætningen går i stå. Bliver komposten derimod
for våd, bliver indholdet ”surt”, og så kan omsætningen også gå i stå. Hvis
komposten rådner, dannes der metangas og så er det, der skulle være til glæde
for naturen blevet til det modsatte – et miljøproblem.
Så vend rundt i din kompost mindst en gang om måneden. Brug en greb eller en
beluftningsstok.
Står komposten bare og står
Hvis du må konstatere at kompostbeholderen bare står i haven og samler spindelvæv, vil vi meget gerne vide det. Beholderen skal være rengjort ved aflevering. Ring tlf. 43 30 42 00 eller send en mail kompost@mec-ht.dk
Kompostspand til under køkkenvasken
Man kan købe en kompostspand. Den koster 50 kr. Spanden kan være nyttig, når man skal samle sit organiske affald sammen under vasken og bære det ud i kompostbeholderen. Vi har skaffet et mindre lager hjem. Spanden kan købes i Miljø- og EnergiCentret på Høje Taastrup Boulvard 54.
Brug for komposthjælp?
Det er muligt at få hjælp i MEC hvis kompostprocessen driller. I første omgang ved at ringe og spørge til råds. Er det ikke nok, kan det lade sig gøre at få bistand hjemme i haven. Ring på tlf. 43 30 42 00 og spørg om hjælp.
Mangler naboen en kompostbeholder?
Så fortæl dem, at de skal kontakte Miljø- og EnergiCentret på Høje Taastrup Boulevard 54, tlf 43304200 – eller sende en mail til kompost@mec-ht.dk
Orme til komposten
Vi har i Miljø- og EnergiCentret, desværre kun yderst begrænset mængde af kompostorme, hvorfor vi er nød til at henvise til andre (og noget dyrere) steder. Flere forhandler via nettet, ligesom enkelte havecentre har dem. Kompostorme er ikke en forudsætning for vellykket kompostering, men kan være med til at fremme omsætningsprocessen.
Kompost fra næste år
Som det
vil være bekendt, vil der fra 2020 komme en ny affaldsordning, hvorefter vi
skal frasortere markant mere – herunder det organiske køkkenaffald. Denne
ordning indebærer imidlertid ikke, at kompostering i haven stopper. Er man glad
for at kompostere, skal man endelig fortsætte. Det betyder blot at
madaffalds-fraktionen bliver mindre. Det vil typisk være f.eks. kød- og
fiskerester man kan sende ud af haven. Miljø- og Energicentret vil – i fald vi
eksisterer – fortsat søge at hjælpe borgere, der vil kompostere.
De hyppigst forekommende spørgsmål
Vi har – på vores hjemmeside – en oversigt over de hyppigst forekommende spørgsmål ang. komposten. Man kan linke videre herfra http://mec-ht.dk/?p=3158
Foderliste til komposten
Fra køkkenet:
– levninger fra maden
– kartoffel– og gulerodsskræller, salatblade
– frugtrester (dog kun begrænsede antal sprøjtede citrusskaller)
– kage– og brødrester (men ikke for store stykker og for meget på en gang)
– teblade– og kaffegrums
– små papirrester fra køkkenruller, papirservietter o.l.
– afskårne blomster og kasserede stueplanter med klump (findel dog klumpen)
– ægge– og nøddeskaller, korkpropper, ispinde o.l.
Frarådes:
Kødaffald, da det kan give anledning til lugtgener og rotter (der er eksempler på rotter der har gnavet sig ind i en kompostbeholder!!)
Fra haven:
– alt vegetabilsk affald fra haven (findel dog grenene)
– græsafklip i mindre, opblandede mængder – vigtigt at få det fordelt godt i komposten, da den ellers kvæles
Frarådes:
Syge planter (da sygdommen kan opformeres i komposten).
Ukrudtsfrø (hvis du alligevel har ukrudtsfrø i komposten, så lad være med at rode rundt. De dør forholdsvis hurtigt, hvis de ikke får lys).
Reservedele til komposten
Kan købes i Miljø- og EnergiCentret
Fluenet kr. 30
Sold i forskellige størrelser kr. 100-300 (på bestilling)
Kompostbeholderside med låg kr. 175
Beluftningsstok kr. 100
Kompostlåg kr. 50
Skydelåg i siden kr. 60
Spand til organisk affald kr. 50
Ikke kompost det hele
Fuglekasser (mejser og stære) kr. 75
Foderbrætter med fod kr. 250
Foderbrætter uden fod kr. 150
Haveaffaldssække kr. 5/stk.
Ekstra affaldssække kr. 25/stk.
Lokale have- og natur relaterede foreninger
Høje-Taastrup Bilaug. Henrik Jensen . henrik-lis@webspeed.dk. Læs www. bilaug.dk
Fjerkræforeningen for Roskilde/Sjælland Leif Mikkelsen tlf. 57 57 32 39/61 39 02 39.
Danmarks Naturfredningsforening. Knud Anker Iversen. Tlf. 50 12 68 68. www.dn.dk
Kogræsserforeninger (tegn andel i en ko eller et lam – få godt kød fra dyr der har haft det godt – og hjælp til med naturpleje)Kogræsserselskabet i Sengeløse. Niels Larsen tlf. 43996608. St. Vejle å. Læs også www.kograes.dk.
Naturplanteskolens venner. Hør nærmere ved at kontakte Aiah Noack tlf 23 26 13 88 eller aiah@naturplanteskolen.dk
Links til kompost og haverelevante hjemmesider
http://www.bolius.dk/alt-om/have-planter-og-traeer/artikel/kompost/
http://www.plante-doktor.dk/kompost.htm
www.altomhaven.com
Næste kompostnyt
Næste kompostnyt udkommer i sidste del af september.
Slut eller ændret med kompostnyt
Ønsker du ikke at modtage Kompostnyhederne, skal du sende en mail til kompost@mec-ht.dk. Det er samme mailadresse, der skal bruges, hvis du skifter adresse og/eller mailadresse.